Som du ser mig by Cora Carmack

Som du ser mig Book Cover Som du ser mig
Losing it
Cora Carmack
Teenage, romance
Lovebooks
07. okt. 2016
Ebog - Paperback
328

For de fleste amerikanske piger vil det være en drøm, at kunne rejse Europa rundt efter universitet uden forpligtelser, uden forældre og med et bundløst kreditkort på lommen. Det er det også for Kelsey Summers. Hun har en fest... eller, det er i hvert fald det, hun fortæller sig selv. At finde ud af, hvem man er, bliver nemlig hurtigt en ensom affære - især, hvis man i virkeligheden er bange for, hvad man vil finde.
Lige meget, hvor meget Kelsey fester, drikker og danser, kan hun ikke holde ensomheden på afstand. Men måske kan Jackson Hunt hjælpe hende.
Efter et par tilfældige møder i  "Som du ser mig", overtaler Jackson Kelsey til at tage med på eventyr. For hver by og hver oplevelse bliver Kelseys tanker en smule klarere og hendes hjerte en smule mindre hendes.

Min vurdering:

“Som du ser mig” er en sød fortælling om, at finde sig selv på en rejse, der begynder med at man farer vild.

Grin + hjertesorg + hed seksuel spænding = den perfekte Cora Carmack-bog.

Mine forventninger til ”Som du ser mig” var høje. Jeg har tidligere læst både ”Som stjernerne står” og ”Som sendt fra himlen”, også er skrevet af Cora Carmack. Begge bøger var fantastiske og de er medvirkende til mine forventninger var så høje. ”Som du ser mig”, levede dog op til disse forventninger, hver og en!

”Som du ser mig” er en bog, der sendte mig igennem hele følelsesregisteret. Den bragte mange grin men bestemt også tårer.
Den er skrevet i et sprog, som er meget let at forstå.
Ud over det, så er Kelsey en person, som er let at identificere sig med.

Det er en fantastisk fortælling, og en bog jeg vil anbefale til alle, der elsker en god kærlighedshistorie, som også sætter fokus på den personlige udvikling.


Genre: College, Romantik, Teenage
Series: Losing it |